Jeg fik for nyligt et super fedt tilbud om at udarbejde et logo for Småbørnsafsnittet af Aalborg Kommune, som arbejder med sprog og integration af børn. Det er første gang, jeg har tegnet et logo, ja, og overhovedet tjent på at tegne. Det var en super sjov opgave, og nu er det færdige arbejde sendt afsted. Jeg modtog igår en email med en fin, fin folder fra Småbørnsafsnittet med mit logo på - det øverste, som ses herunder. Det er helt vildt, at ens hobby pludselig kan gøre andre gavn :)
Wednesday, March 13, 2013
2013: Metamorfose-workshop
I anden del af Formlære 2 lærte vi om metamorfose og arkitektoner. Her ses alle tre opgaver fra forløbet, hvor vi ved hjælp af formoperationer og formprincipper undersøgte formdannelsen. Målet var at skabe en ny arkitektonisk form, der indfanger rum og rumlige sekvenser samt inddrager tyngdekraften.
I sidste opgave skulle vi dog særligt tage højde for de arkitektoniske parametre: Rum, tyngdekraft, relationer og detaljer. Derudover skulle kompositionens lysforhold overvejes.
I sidste opgave skulle vi dog særligt tage højde for de arkitektoniske parametre: Rum, tyngdekraft, relationer og detaljer. Derudover skulle kompositionens lysforhold overvejes.
Arkitektonisk komposition - en "rede" af serielle skumkuber og henover svævende, hierakiske planer.
Sidst tegnede vi også kompositionen og gav den materialekarakter og skala - en arkitektonisk "fantasitegning".
Sunday, March 3, 2013
2013: Ole Pihls tegnekursus
Jeg deltog i et tegnekursus med underviser Ole Pihl, der også skal undervise studiet i Metode og Visualisering den kommende periode. Han tager bl.a. med os på studieturen, hvor vi skal slippes løs i Rom med blyanter og tegneblokke. Det bliver for fedt !
Kurset strakte sig over 4 kursusgange - fire hyggelige torsdagaftener med 10 andre studerende.
Her er resultatet:
Labels:
arkitektur,
detail,
drawing course,
highlights,
landskab,
lys,
natur,
perspektiv,
portræt,
skygger,
tegnekursus,
tegning
Saturday, March 2, 2013
2013: Origami-workshop
Som del af Formlære 2 havde vi en origami-workshop med spændende opgaver. Jeg er dog selv mest tilfreds med den sidste opgave, hvor kreativiteten fik lidt mere frie tøjler, og vi lavede et lille origami-bord. Målestok 1:2.
Dette er den foldevejledning, som jeg tegnede til fremlæggelsen af vores japanske origami-kaffebord.
téburu - bord, japansk
Og et par billeder af vores bord:
Friday, March 1, 2013
2012: P1 Havnehuset
Første projekt på studiet foregik i syvmandsgrupper, hvor målet var at udarbejde et fællesskab af syv havnehuse. Projektet tog udgangspunkt i et arkitekturværk som inspiration og afsæt til designet. Vores værk var Center for Kræft og Sundhed, København. Efterhånden samlede vi sammen på idéer og endte op med nogle bestemte designparametre, der skulle være gældende i vores projekt. Hvert gruppemedlem tegnede sit eget havnehus til en specifik opdigtet bruger, dog med brug af designparametre, vedtaget af gruppen, og med omtanke på nabohusene og fællesplanen. Nogle af vores designparametre omhandlede helende arkitektur, samt brug af træ, glas og aluminium som materialer.
Det var et super spændende første projekt, og det var fedt at opleve, hvordan alle havde forskellige kompetencer at byde ind med.
Her ses nogle billeder fra projektet:
Subscribe to:
Posts (Atom)



















