I starten af mit semester på A&D deltog jeg i den årlige beton workshop. Alle produkter fra Beton Workshop 2012 skal opstilles i Svenstrup i foråret - det bliver rigtig spændende at se sin egen kreation stå! Vores skulptur blev én af fire vindere af årets konkurrence, hvor der i alt var 31 flotte resultater!
Arkitekter blev sat i gruppe med bygningskonstruktører og ingeniører, og vi skulle sammen udarbejde en beton-skulptur af max. 200 L beton. Vi fik til opgave at tage afsæt i Svenstrups historie (Vikingerne, Skipper Clements m.m) og samtidig kreere noget, der kan appelere til børns fantasi. Skulpturerne bliver nemlig opsat ved en legeplads i Svenstrup, og derfor var det også påkrævet at overholde regler for børnenes sikkerhed på legepladser (BR10).
Vores gruppe (10 folk!) havde mange idéer, som vi samlede i én skulptur; nemlig spøgelset Pelle.
Her ses billeder fra processen og sidst Pelle!